RESUME

At skabe antropologisk viden om børn

-          Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i etnografisk børneforskning 1. udgave 2003

Kontekst er det, der gør etnografiske (kulturforskel blandt samfund og folkeslag) undersøgelser særskilt antropologiske. Feltarbejde må betragtes som grundsten i antropologisk forskning. Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelsen i ”feltet”, hvor man gennem længere tid indgår i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker, man udforsker, for at få et så fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelser som muligt. Går man kun efter eksplicitte udsagn, overser man nemt kompleksiteten bag menneskers handlinger. Det at undre sig, genererer spørgsmål,  giver anledning til nye udforskninger af undersøgelsesområdet og refleksioner over sammenhænge. Uden distance kan man ikke fortolke og analysere de indsamlede data/empiri. Den etnografiske tilgang er således dobbelt, idet den på en og samme tid indebærer en indlevelse og en distance. Man er nød til at forstå sammenhængen, før man vurderer, ellers risikerer man at ens egen erfaringsgrundlag bliver normativ målestok for de forhold man iagttager. Grænsen mellem subjekt og objekt sløres i feltsituationen, og forskeren tvinges til at stille spørgsmål både ved sig selv og sit værdigrundlag. En sådan undersøgelse vil aldrig være objektiv, da forskeren altid vil laver en udvælgelse at sin empiri. At forske i børn med et antropologisk perspektiv betyder at få blik for aktive samspil omkring etablering af positioner, viden og handlemuligheder i relationer til mennesker og betydninger, der omgiver og ustandseligt blander sig i, korrigerer og kommenterer de barnlige udtryk.  Så vel barneperspektiv som børnekultur er produkter af forskningsprocessen skabt interaktion mellem empiri og teori. Objektet for den antropologiske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster.