tirsdag den 26. februar 2013

Ja, børn fortæller gåder og vittigheder ;0) Jeg har idag været til forældremøde i min datters 6. kl. Jeg kom på "Kloge Åge" holdet, gad vide hvorfor?? griner... Vi blev udstyret med en ipad og skulle finde QR mærker på hele skolen. Tidshorisonten hed en halv time, her indenfor skulle vi scannes så mange koder som muligt,når de var scannet, kom en gåde til syne på skærmen, der skulle løses. Super hyggelig dag på skolen, og jeg fik en studieopgave serveret, ikke dårligt;0) Børnene er dybt koncentreret om at rette opgaver ;0) 9 Rigtige til Susanne og jeg. Jeg prøvede ellers ihærdigt at overbevise dem om at vi havde 10 rigtige. Vi skulle nævne 3 dage efter hinanden uden at nævne mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag eller søndag. Jeg holdte på weekend, den ville de ikke godtage. Det hedder igår, idag og imorgen sagde børnene. Træls for vinderen havde 10 rigtige;0) SUR RØV!!!!

lørdag den 9. februar 2013

RESUME


At skabe antropologisk viden om børn


-          Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i etnografisk børneforskning 1. udgave 2003

Kontekst er det, der gør etnografiske (kulturforskel blandt samfund og folkeslag) undersøgelser særskilt antropologiske. Feltarbejde må betragtes som grundsten i antropologisk forskning. Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelsen i ”feltet”, hvor man gennem længere tid indgår i sociale situationer og opbygger relationer til de mennesker, man udforsker, for at få et så fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelser som muligt. Går man kun efter eksplicitte udsagn, overser man nemt kompleksiteten bag menneskers handlinger. Det at undre sig, genererer spørgsmål,  giver anledning til nye udforskninger af undersøgelsesområdet og refleksioner over sammenhænge. Uden distance kan man ikke fortolke og analysere de indsamlede data/empiri. Den etnografiske tilgang er således dobbelt, idet den på en og samme tid indebærer en indlevelse og en distance. Man er nød til at forstå sammenhængen, før man vurderer, ellers risikerer man at ens egen erfaringsgrundlag bliver normativ målestok for de forhold man iagttager. Grænsen mellem subjekt og objekt sløres i feltsituationen, og forskeren tvinges til at stille spørgsmål både ved sig selv og sit værdigrundlag. En sådan undersøgelse vil aldrig være objektiv, da forskeren altid vil laver en udvælgelse at sin empiri. At forske i børn med et antropologisk perspektiv betyder at få blik for aktive samspil omkring etablering af positioner, viden og handlemuligheder i relationer til mennesker og betydninger, der omgiver og ustandseligt blander sig i, korrigerer og kommenterer de barnlige udtryk.  Så vel barneperspektiv som børnekultur er produkter af forskningsprocessen skabt interaktion mellem empiri og teori. Objektet for den antropologiske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster.

torsdag den 7. februar 2013

RESUME

kap. 9
Børn & kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger
af Beth Juncker


Det klassiske – humanistiske dannelsesbegreb (hersker fra det 20. århundredes begyndelse)


(kunst og kvalitets forestillinger)

·         Individorienteret

·         Børneperspektiv, hvad tror vi er godt for børn.

Det antropologiske kulturbegreb (fra slutningen af det 20. århundrede)


(kunst og kvalitets forestillinger)

·         Kollektive, det bagvedliggende fællesskab, som alle er en del af og bidrager til.

·         Det er børnekulturelle fortolkningsfællesskab, dets værdier, logik og etik, som antropologiske kulturbegreb gør det muligt at synliggøre.

·         Kultur er ikke noget man har, men noget man skaber, ser med, en position, vi taler fra.

·         Vi lever i kultur (de briller vi ser verdenen igennem)

·         Børneperspektiv, hvad mener børn selv er centralt, betydningsfuldt, godt

Thomas Ziehes pointe er: Der i 1980´erne finder en kulturel, men ikke social frisættelse sted. Han mener ikke børn socialiseres indenfor institutionernes pædagogiske og didaktiske læreprocesser, men i de nye æstetiserede hverdagskultur, hvor de primært henter normer, værdier, regler, roller og identitet. Tidligere mente man børn skulle have kunstnerisk eller pædagogisk hjælp til selvhjælp for at kunne tilegne sig kultur. Unge kunne selv. Dette skel er udlignet nu.

KULTUR ER VANER I DEN ALLERSIMPLESTE FORSTAND!

-          tankevaner

-          Talevaner

-          Handlevaner

-          Fødevaner

Det pædagogiske børnekulturbegreb:

-          Børn er objekter

-          Man tilrettelægger oplevelser, aktiviteter og værdier for børn, så de passer til deres kognitive og emotionelle udvikling, målet er at børnene bliver både subjekter og objekter for egen dannelse.

-           

Børns kultur – et antropologisk kulturbegreb:

-          Børn som beings – væsner, der på egne betingelser var tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende. (dette syn hersker fra 1980´erne)

Sociologien taler om barnet som aktør, som handlende. Børn er ikke blot becomings – fremtidens brugere, de er også beings – lever i nuet.


Hvis man antager et barn er aktivt handlende og skabende er det set ud fra det pædagogiske børnekulturbegreb ikke længere et barn.
Instrumentelle kulturer:
-          Knytter sig til pædagogiske institutioner, skoler, arbejdsliv og efteruddannelser
-          Er omfattet af udefrakommende målsætninger, læreplaner, love, handleplaner (resultater kan testes)
Autoteliske kulturer:
-          Knytter sig til fritid og kulturliv
-          Styrer, vælger, vurderer vi selv
-          Hersker egne meninger og alt er legitimt ingen refleksion. (Meta-kultur)
Vi beriger vores liv ved godt samvær, synge, gå i teater, lege, lytte, gå på museum osv. Vi gennemgår hele følelsesregisteret i denne hverdagskultur og opbygger en fond af æstetiske erfaringer, som vi kan bruger af i vores interaktion med fx et spædbarn. Vi videregiver dermed kultur til næste generation.




onsdag den 6. februar 2013

RESUME

 
Kap. 10
Børns mundtlige legekultur af Povl Bjerregaard.

Den mundtlige legekultur kan blive til ved interaktionenen børn imellem, baseret på leg og fortællinger.
Traditionelt skelner man mellem vertikal overlevering (fra voksen til barn) og horisontal overlevering (fra barn til barn), men idag er der også den trykte, visuelle og digitale medie at forholde sig til.

At beherske sprog og tale giver indflydelse, magt og overlegenhed i samtale, disskussion og samvær. forstår man ikke en vits eller gåde, føler man nogle gange at det er bedre at grine af den uforstået pointe, fremfor at stå udenfor latterens fællesskab.

Børn lærer hurtigt gådens opbygning: spørgsmål-svar-formel.

Børn i alderen 8-12 år er i et vadested mellem mundtlig kultur og skriftlig kultur, når det drejer sig om en fortælling.

Den mundtlige fortælling:
- her er selve processen det vigtige. Man fortæller ud fra en given situation, samt hvad der er respons på. Tilhørerne skal fastholdes.

Den skriftlige fortælling:
- Den er bygget op om bestemte skabeloner for forløbets udvikling. (den er ikke så impulsiv).

I 1990`erne var det "alle børnene" vitser der havde sine gennembrud. vitserne kunne bruges til at tale om tabu belagte emner. fx. alle børnene fik seksual-undervisning - undtaget Karen - hun fik af faren. eller alle børnene betalte skat - undtaget Helle - hun kunne ikke tælle.

Parodier: at gøre grin med noget/nogen

Rim og remser: har en klar og markeret rytme, og brug af rim-former. fx. bogstavrim og enderim, nemt for børn at forholde sig til.

Det er en god ide at lade børn være uden voksen indblanding ift. at tilegne sig mundtlig legekultur. De yngre børn lærer af de ældre. På nogle punkter kan det være godt at komme med imput så børnenes forståelse bliver nuanceret og de tilegner sig andre udtryksformer så som drama, visuelle udtryk gennem tegning, fotos eller video optagelser.