RESUME

 

Kap. 10
Børns mundtlige legekultur af Povl Bjerregaard.

Den mundtlige legekultur kan blive til ved interaktionenen børn imellem, baseret på leg og fortællinger.
Traditionelt skelner man mellem vertikal overlevering (fra voksen til barn) og horisontal overlevering (fra barn til barn), men idag er der også den trykte, visuelle og digitale medie at forholde sig til.

At beherske sprog og tale giver indflydelse, magt og overlegenhed i samtale, disskussion og samvær. forstår man ikke en vits eller gåde, føler man nogle gange at det er bedre at grine af den uforstået pointe, fremfor at stå udenfor latterens fællesskab.

Børn lærer hurtigt gådens opbygning: spørgsmål-svar-formel.

Børn i alderen 8-12 år er i et vadested mellem mundtlig kultur og skriftlig kultur, når det drejer sig om en fortælling.

Den mundtlige fortælling:
- her er selve processen det vigtige. Man fortæller ud fra en given situation, samt hvad der er respons på. Tilhørerne skal fastholdes.

Den skriftlige fortælling:
- Den er bygget op om bestemte skabeloner for forløbets udvikling. (den er ikke så impulsiv).

I 1990`erne var det "alle børnene" vitser der havde sine gennembrud. vitserne kunne bruges til at tale om tabu belagte emner. fx. alle børnene fik seksual-undervisning - undtaget Karen - hun fik af faren. eller alle børnene betalte skat - undtaget Helle - hun kunne ikke tælle.

Parodier: at gøre grin med noget/nogen

Rim og remser: har en klar og markeret rytme, og brug af rim-former. fx. bogstavrim og enderim, nemt for børn at forholde sig til.

Det er en god ide at lade børn være uden voksen indblanding ift. at tilegne sig mundtlig legekultur. De yngre børn lærer af de ældre. På nogle punkter kan det være godt at komme med imput så børnenes forståelse bliver nuanceret og de tilegner sig andre udtryksformer så som drama, visuelle udtryk gennem tegning, fotos eller video optagelser.